10 gode råd inden du vælger håndværker

Hvor finder du gode håndværkere og kan det være en fordel at vælge en lokal? En god håndværker sørger for at holde sine aftaler, er kompetent og respekterer dit hjem.

Dine byggeopgaver vil derfor være i gode hænder, men der er desværre også nogle, som man gerne vil undgå, så man ikke ender ud med byggesjusk og en masse penge som er gået til spilde. Her på Tilbuddy vil vi komme med gode råd til valg af håndværker.

10 gode tips

1. Inden du vælger en håndværker, så undersøg hvilken håndværkertype der normalt udfører den opgave, som du skal have lavet. På den måde sørger du for at finde den mest kompetente til arbejdet.

2. Det kan være en fordel at bruge et lille og loaktl firma til en mindre opgave, som f.eks. maling af et rum eller udskiftning af døre. Det kan det være, da de hurtigt kan rykke ud og dermed få opgaven løst hurtigere. Det er også en fordel at bruge i stedet for nogen der kommer langvejs fra, da man jo også skal betale pengene de bruger på at komme hen til dig – du kan dermed spare penge samtidig.

3. Anbefalinger fra andre mennesker er aldrig en dårlig ting. Har du haft en nabo eller ven der har haft en håndværker ude, så spørg dem om de kan anbefale virksomheden.

4. Vælg en håndværker med byg-garanti, da man på den måde er sikret, hvis arbejdet ikke er ordentligt udført.

5. Vurder hvordan firmaet er. Hvordan er deres økonomi, deres virksomhedstype, er det et enkeltmandsfirma, ApS etc.

6. Undersøg om der er nogle referencer fra tidligere kunder. Få eventuelt kontakt til disse hvis muligt, og ellers kontakt firmaet for at se tidligere projekter, hvis de har dokumenteret dette.

7. Find ud af hvad firmaets speciale er. Det kan gøres ved at kontakte virksomheden eller se hvilke opgaver de tidligere har løst. Normalt er det også oplyst på det pågældende firma’s hjemmeside.

8. Har firmaet god erfaring, været i branchen i mange år eller er de helt nyetablerede? Det kan være et godt grundlag at gå ud fra, når du skal vælge håndværker.

9. Hvis du er bange for at ende ud med et firma med dårlig økonomi eller økonomiske problemer, så vælg de større udbydere af typen A/S eller ApS. De har som regel bedre økonomiske muligheder for, at rette eventuelle fejl.

10. Når du har tjekket forskellige håndværkere ud, som du synes virker tiltalende, så sørg for at indsamle tilbud fra dem. På den måde kan du sammenligne dig til den bedste pris, og indsamle flere tilbud til den opgave du skal have løst.

 

Din vej til at undgå dårlige oplevelser

Netop ved at overholde overstående råd, er du godt på vej mod at undgå dårlige oplevelser med en håndværker. Derudover er det vigtigt, at du altid sørger for at få alt på skrift, så der ikke senere hen opstår problemer.

Du skal heller ikke betale forud for en opgave, og husk altid at tjek op på firmaet online. Hvis firmaet har dårlige oplevelser i bagagen, så kan det være at nogle har kommenteret det på enten Trustpilot eller i et online forum.