Energirenovering af din bolig

Ønsker du en mere miljøvenlig bolig? Det er ikke nødvendigt at købe nyt hus – det er muligt at energirenovere din nuværende bolig. Læs med her og få 5 tips til at renovere og optimere dit hus.

Når du bestemmer dig for at energirenovere din bolig, får du 3 ting ud af det: Bedre indeklima, besparelser og en mere miljøvenlig bolig. Du får altså både en bedre boligkvalitet, sparer penge og gør noget godt for miljøet. Samtidig stiger boligen i værdi. Fx kan energi- og ressourceforbruget med nogen simple trin reduceres, for at gøre boligen mere bæredygtig.

Få et energimærke af en konsulent

Inden du går igang med en energirenovering, er det en god idé at få lavet et energimærke hos en professionel konsulent. Et energimærke består af en vurdering af din boligs energimæssige tilstand, samt en energiplan for boligen.

På den måde får du, inden du går igang, et stort overblik og en plan for din boligs energirenovering. Mange boliger vil dog allerede have et energimærke, da dette har været lovpligtigt siden 1997 – ellers koster det 5.000 kr og gælder i 5 år frem.

Få et gratis isoleringstjek her

Isolering og vinduer

Det første du kan gøre, som både sikrer dig et bedre indeklima samt sparer dig en god sum penge, er at isolerer din bolig ordentligt – både ved at isolere ydervæggene og ved at udskifte vinduerne, så de bedre kan holde varmen inde.

Derudover kan du også isolere boligens tekniske installationer, som fx varmtvandsrør. Det er let og billigt, og ofte noget man kan gøre selv. Her kan du spare helt op til 70% på dine varmeudgifter, samtidig med at du får et lækkert indeklima, og din bolig bliver langt mere miljøvenlig.

Tag ansvar og stil krav

Når du skal energirenovere dit hus, er det også rigtig vigtigt at du sætter dig ind i sagerne, så du kan stille krav til de håndværkere du hyrer til renoveringen, ellers kan du risikere at du ikke får et ligeså miljøvenligt hus som du havde ønsket dig. Du kan nemt indhente tilbud på håndværkere via Tilbuddy.

Du skal altså selv vide, hvor mange ekstra cm isolering du fx vil have i ydervæggene, så du kan fortælle det til håndværkeren. Loven kræver nemlig ikke ligeså meget, som det kræver at skabe en bæredygtig bolig.