10 trin i et vellykket byggeprojekt

Skal du i gang med et større byggeprojekt i hjemmet? I så fald, så er der en del ting du skal have styr på inden du starter ud. Det kan nemlig ende i mange unødvendige penge, hvis du ikke planlægger dit byggeprojekt ordentligt.

Her på Tilbuddy kommer vi med gode råd til dit kommende byggeprojekt.

10 trins guide til byggeprojektet

1. Klarlæg omfanget af projektet

Start med at klarlægge præcist hvad det er, som du skal have lavet i dit byggeprojekt; og her menes alt. Hvis du skal have ombygget dit badeværelse, så klarlæg hvad det præcist er der skal laves. Er det f.eks. kun et mindre renovering af rummet eller er det nye vinduer? Sørg for at få det på plads inden du starter.

2. Fastlæg dit budget

At lægge et budget inden du starter ud, er rigtig vigtigt, da du ellers kan ende med at stå med halve projekter, som ikke kan færdiggøres pga. pengemangel. Når du lægger et budget, så sørg for at give det lidt luft også, da byggeprojekter ofte kommer til at koste lidt mere end beregnet. Du kan selvfølgelig ikke regne budgettet 100 % ud, da du ikke har de helt præcise priser, men det vil komme, efterhånden som projektet skrider frem.

3. Beskriv opgaven grundigt og detaljeret

Når du skal vælge din håndværker, så sørg for at beskrive dit projekt så grundigt og detaljeret som muligt. Håndværkeren kan dermed komme med den mest præcise pris, for det du nu skal have lavet. Hvis du ikke beskriver det grundigt, så kan der ofte komme en del mere på prisen, end først beregnet.

4. Indhent tilbud inkl. en beskrivelse af projektet

Indhent gerne tilbud fra forskellige håndværkere, og sørg for at komme med en beskrivelse af dit byggeprojekt, når du gør. Det er den bedste forudsætning for, at du kan få en god og præcis pris på det du skal have lavet, og det gør det nemmere at sammenligne bagefter.

5. Sammenlign tilbud og vælg firma

Når du har indhentet tilbud fra forskellige håndværkere, så har du nemmere ved at sammenligne de forskellige priser med hinanden. Du opnår på den måde den bedste forudsætning for, at du får den bedste pris for dit kommende byggeprojekt. Vælg det firma som du mener har den bedste pris, og som passer bedst til dit projekt.

6. Dialog om materialevalg og tidsperspektiv

Det er vigtigt at snakke med den valgte håndværker om materialevalg, og derfor skal du gerne have styr på hvilke materialer der skal bruges til dit projekt. Materialer kan løbe op i mange penge, så sørg for at vælge materialer, som passer til dit budget. Udover at snakke om materialer, så er det også en god idé, at snakke om hvor lang tid det kommer til at tage.

7. Få styr på finansieringen

Det er de færreste der kan betale med det samme, når det kommer til større byggeprojekter, og derfor kan et lån i banken være en rigtig god idé. Sørg for at diskutere dette med din bankrådgiver inden du starter ud, så du dermed ved hvad du kan låne og hvilke muligheder og begrænsninger du har. Det skulle nødigt gå hen og blive en dyrere udgift end det behøver, så sørg også for at tjekke renten ud, og eventuel undersøg andre banker, for at se om der er en lavere rente at få.

8. Få lavet en god aftale med byggefirmaet

Ofte kan du lave en god aftale med det firma du har valgt, når det kommer til større byggeprojekter. Det er derfor vigtigt, som vi tidligere har nævnt, at du beskriver dit projekt omhyggeligt. Jo mere detaljeret du beskriver det, jo mere ved firmaet hvad de skal lave, og kan derfor komme med et godt tilbud til dig. Sørg for at der er klare aftaler om hvordan arbejdet skal udføres, så der ikke opstår nogle misforståelser.

9. Betal aldrig det hele, før projektet er færdigt

Du skal aldrig betale hele beløbet med det samme, når det kommer til byggeprojekter. Vent med at betale det hele, da du ikke skal betale alt, når arbejdet endnu ikke er udført. Dette skal dog aftales på forhånd sammen med din håndværker, så du ikke står i en ubehagelig situation, når de forlanger alle pengene med det samme.

10. Vær med på sidelinjen ved byggeprojektet

Vær hele tiden med på sidelinjen, så du kan se at projektet bliver lavet efter dine ønsker. Det er en god idé at kotrollere det arbejde der er aftalt, så det lever op til den aftalte kvalitet. Det er lettere at komme med rettelser løbende, hvis der skulle have opstået misforståelser, end at komme med dem efter al arbejdet er klaret.