Sådan får du solgt dit hus

Hvad enten du selv ønsker at gennemføre salg af din bolig, eller om du vil have hjælp fra rådgivere eller ejendomsmæglere, så er det en god idé at skabe et overblik over hele processen. Du er dermed sikret de bedste muligheder for, at du kan sælge din bolig, og samtidig har styr på tingene.

Som sælger har du fokus på forskellige ting hen af vejen, heriblandt dokumenter mm., samt fremvisning, og her på Tilbuddy vil vi hjælpe dig med at give dig et overblik.

Trin for trin i salgsprocessen

Når det kommer til at sælge din bolig, så er der mange trin du skal igennem, for at sikre dig de bedst mulige vilkår for salg af boligen. Her får du en trin for trin guide til hvordan:

Forberedelse

1. Start med at finde en rådgiver (hvis du selv ønsker at sælge huset) eller en ejendomsmægler, som kan hjælpe med at vurdere prisen af din ejendom. Derefter skal der indhentes dokumenter, og du kan eventuel også få lavet en tilstandsrapport og en elinstallationsrapport.

2. Når dette er gjort, så skal du udarbejde en salgsopstilling, og hvis du har valgt en ejendomsmægler, så er det normalt noget som de tager sig af.

3. Markedsfør din bolig, eller få hjælp af en ejendomsmægler igen. Hvis du selv vil sælge din bolig, så kan det være en god idé at finde troværdige sider, hvor man selv kan sætte sin bolig til salg. Sørg derudover for, at der bliver taget nogle gode billeder. Sørg for at der er lavet ting i boligen, som måske ikke har været helt optimale (døre der knirker, rådne vinduer mm.), da det giver de bedste forudsætninger for, at andre vil finde din bolig mere tiltrækkende.

4. Vis din bolig frem og hold eventuelt et åbent hus arrangement. Hvis du har en ejendomsmægler, så er der ofte mulighed for at de viser boligen frem, men mange lader også sælger vise den frem selv.

Forberedelse af handlen

1. Når der opstår en mulig køber, så sørg for at udlevere salgsmateriale og de dokumenter som hører til boligen. Igen, hvis du har en ejendomsmægler på, så er det noget de sørger for. Der er altid lidt mere arbejde, når det kommer til at sælge sin bolig selv.

2. Hvis der er flere der er interesserede, så overvej om du vil starte en budrunde.

3. Når du har fundet en mulig køber, så sørg for at forhandle prisen.

Gennemførelse af salget

1. Når den mulige køber har takket ja til din bolig, så underskriv en købsaftale. Nogle gange kan det ske, at køber fortryder, og her skal du gerne afvente om det sker.

2. Når handlen er gået igennem, så opgør salgsprovenu, og lav en aftale med banken om en indfrielse af eksisterende lån.

3. Bagefter skal skødet udarbejdes, som betyder at køberen dokumenterer retten til din bolig, og dermed kan forhindre, at du sælger boligen til en anden. Denne underskrives normalt med NemID.

Efter handlen

1. Når handlen er gået helt igennem, så skal du aflevere nøglerne til den nye ejer af huset.

2. Til slut skal du lave en refusionsopgørelse med køber, som betyder at man laver et regnskab over, hvordan indtægter og udgifter skal fordeles mellem køber og dig. Denne skal være udarbejdet senest 30 dage efter overtagelsen.