Ejendomsmægler tilbud

EjendomsmaeglerSkal du have solgt din bolig og ønsker nogle uforpligtende tilbud fra forskellige ejendomsmæglere? Eller er du nysgerrig efter at få vurderet din ejendoms værdi? Så er du kommet til det rette sted.

Her på Tilbuddy kan du uforpligtende indsamle forskellige tilbud fra ejendomsmæglere, og dermed sikre dig den helt rigtige for dig.

 

Indhent 3 tilbud fra ejendomsmægler

Det er ikke nemt at finde den rigtige ejendomsmægler, og der er rigtig mange forskellige prisklasser. Mangler du en ejendomsmægler til at hjælpe med salg af din bolig, så indhent 3 tilbud fra forskellige ejendomsmæglere i dit område. De vil hver især komme ud og vurdere din bolig, for derefter at komme med et konkret tilbud til dig.

Du kan dermed selv vælge hvilken ejendomsmæglers tilbud du tager imod, og dermed også sikre dig den du mener vil være bedst til at sælge din bolig. Du vælger selv om du vil acceptere et af tilbuddene fra de forskellige ejendomsmæglere.

10 gode råd ved boligsalg

Når du skal sælge din bolig, så er der nogle ting du kan gøre, så chancen for at din bolig bliver solgt, bliver større.

1. Hvis der er nogle større og alvorlige ting som burde udskiftes, så gør det inden salget. Det kan fx. være vinduer der er rådne, og især vinduerne er noget af det første man bemærker.

2. Hvis du har rigtig mange møbler, så sørg for at få nogle af dem bliver opmagasinéret eller stil dem bedre, så mulige købere kan se de forskellige muligheder der er i din bolig. For mange møbler kan hurtigt overskygge mulighederne for indretningen, og det ønsker man ikke for kommende købere.

3. Ryd op. Lad der altid være pænt og ordentligt når der kommer mulige købere for at se på boligen. Ryd køkkenbordet op, gem morgenmadsæskerne væk, skab plads og gem eventuelle køkkenmaskiner væk i et køkkenskab, så der ikke står alt for mange ting fremme.

4. Gør det hyggeligt. Du behøver ikke være helt klinisk med de rene linjer i hjemmet, da folk gerne vil have der ser beboeligt ud. Lad der være nogle friske blomster i vase og nogle tæpper over armlænet på sofaen, så folk kan fornemme her er rart at bo.

5. Hvis du har en væg i en ret kraftig eller skrigende farve, så mal den i en mere neutral og lys farve. På den måde kan du skabe mere lys og luft i rummet.

6. Gør rent og luft ordentligt ud inden en fremvisning. Der er ikke noget værre end en bolig der lugter indelukket.

7. Puds vinduerne inden en fremvisning, og især hvis der er en rigtig god udsigt. Beskidte vinduer er ikke særlig tiltrækkende.

8. Ryd op i haven og få den til at se pæn og indbydende ud. Slå græsset og klip eventuelt hækken.

9. Få indgangen til at se indbydende ud. Sæt nogle lanterne med lys i eller en stor krukke med flotte blomster foran hoveddøren.

10. Hvis der er manglende paneler eller et ødelagt dørhåndtag, så få det ordnet.