Guide til at bygge skur
Vil du gerne bygge dit eget skur? Så læs med her og få den komplette guide til at bygge et skur i din have.
Det kræver noget tålmodighed og lidt håndværksmæssigt kunnen, men er alligevel noget, som mange kan give sig i kast med derhjemme.
Sådan bygger du skur i haven
Om du savner et skur til opbevaring af værktøj og haveredskaber, eller om skuret skal danne rammen om børnenes sjov og lege, det er helt op til dig. Her hjælper vi dig til at bygge dit eget skur i haven, så du kan få en flot og holdbar løsning.
- Planlæg: Første trin er en grundig planlægning af projektet. Tænk over dine behov ift. størrelse, udseende og placering, men sørg også for at holde det realistisk, når det gælder tid, kunnen og budget. Du skal også tjekke, om du overhovedet har lov til at bygge et skur på din grund.
- Indkøb: Vælg de rette materialer til dit projekt og gå på indkøb efter disse samt det udstyr og det værktøj, du skal bruge.
- Placer stolperne: Stolperne danner rammen for resten af byggeriet, så sørg for, at de står i lod og er placeret korrekt. Mål grundigt op, markér med snore og sørg for vinkelrette hjørner. Sørg også for, at stolperne kommer ned i frostfri dybde.
- Forbered taget: Her skal lægges spær til taget, som herefter skal afstives med eksempelvis trælægter eller træplade. Husk at overveje tagets hældning.
- Byg skelettet: Nu skal skelettet til facaden bygges, og her det meget vigtigt, at du sørger for en stabil konstruktion.
- Tag: Læg et tag af fx trapezplader, bølgeplader eller tagpap. Husk at lukke af i siderne med sternbrædder og vindskeder. Du kan også overveje at lave en tagrende.
- Isolering: Har du brug for at isolere skuret ift. temperatur og/eller lyd, så kan dette gøres enten før eller efter facaden beklædes.
- Beklæd facaden: Dette forlænger skurets holdbarhed og giver et flot udseende. Vælger du træ til beklædning, så sørg for at holde afstand til jorden. Du kan med fordel sætte spærring på den nederste del, hvor der er hul, så du undgår rotter.
- Isæt døre og vinduer: Her kan du enten købe nyt, brugt eller bygge selv. Vælg den løsning, der passer til dig. Vær opmærksom på, at området foran døren skal være plant, så den kan åbnes uden modstand.
- Indret skuret: Nu kan du gå i gang med at indrette skuret efter dine behov. Sørg for at gøre det nemt, flot og overskueligt fra start af.
Gode råd til gør-det-selv skuret
Har du brug for et stort og meget velbygget skur, så bør du måske overveje at søge hjælp fra en professionel med mere erfaring. Det kan nemlig blive et stort projekt, hvis byggereglement skal overholdes samt sikkerhed og holdbarhed være i top.
De mindre skure kan du dog godt selv give dig i kast med ved at følgende ovenstående guide, hvis du har fingrene godt skruet på. Alternativt kan du vælge at købe et færdigbygget skur, som blot skal placeres i haven. Det er en nem løsning, som er hurtig, relativt prisvenlig og kræver noget mindre indsats.
Til gengæld er det ikke muligt at skræddersy skuret på præcis samme måde, som når du selv bygger det, og man får selvfølgelig heller ikke samme glæde og stolthed ud af det.
Alt i alt afhænger gør-det-selv-projektet derfor af, hvor meget tid og budget du har, hvor meget erfaring og kunnen du har, og hvad du selv foretrækker. Det kan være et sjovt og spændende projekt at bygge et skur, men det kræver også meget tid og indsats.
Husk at vedligeholde og tjekke boligen
Udover at bygge nyt derhjemme, bør du ligeledes sørge for at vedligeholde og tjekke de nuværende bygning. Har du efterisoleret murene? Kan du energioptimere mere? Hvornår har du sidst få tjekket husets tag?
Du har mulighed for at få udført et gratis tagtjek, hvilket kan være en rigtig god investering. Det sikrer dig, at du er på forhånd, fanger problemer inden de opstår og får en vurdering af, hvor lang tid taget holder endnu – eller om det snart skal skiftes.